Introduktion

Liselund Laboratorium
Liselund Slot og park er én af landets bedst bevarede romantiske haver, – et menneskeskabt landskab fra slutningen af 1700-tallet, hvor forholdet mellem mennesker og natur blev genforhandlet. Tiden er til en ny genforhandling – i forhold til den klima- og biodiversitet krise, som den menneskecentrerede tænkning, har afstedkommet.

Liselund Slot overgik i 2005 til Nationalmuseets samlinger og med Rane Willerslev som ny direktør, er der sat fokus på at formidle stedet både i forhold til dets oprindelige tanke og den verden, som omgiver det i dag. Liselund Laboratorium er et af Nationalmuseet eksterne udviklingsprojekter.

Det grundlæggende koncept består af 12 nedslag – et for hver måned – som hver for sig forholder sig til årstiden og det unikke ved haven på netop dét tidspunkt. Med afsæt i havens scenografisk bearbejdede landskab der grænser op til Klinteskoven og Møns Klint, – undersøges og iscenesættes haven kunstnerisk og videnskabeligt, i en levende og fremsynet formidling. For haven, skoven og klinten er også et sted, hvor det sansende, det fiktive, det subjektive og det drømmende findes, udfoldes og udfordres. Ligesom kunstnere og kulturinstitutioner eksperimenterer med at udvikle kommunikations- former ønsker dette projekt også at inddrage publikum på nye måder.

Kort historik
I februar 2019 afholdt vi to videns middage med ca. 30 deltagere for at fortælle om projektet, og der var stor interesse for og opmærksomhed omkring Liselund – Den levende Have. I 19/20 har vi afholdt 4 laboratorier – hvor kunstnere , videnskabsfolk, kultur og naturformidlere udviklede ideér til 12 nedslag i haven i 2021. I år mødes kunstneren naturformidlere og videnskabsfolk i residencies -på Møn og udvikler konkrete projekter.

Flere har givet udtryk for, at de satte pris på enkeltheden i projektet og de minimale udtryk. Andre har lagt vægt på dialogen mellem kunst, naturvidenskab og historie – perspektiveret af den romantiske landskabshave, Klinteskoven og Møns Klints geologisk tid.

Nedslagne arbejder med samspillet mellem menneske og biodiversitet; de mange sagn og myter som skoven rummer; med mørke og lys og stilheden som muligheden for alle lyde…
Hvad er der egentlig på og i spil omkring et moderne natursyn?

Foto: Torben Huss

LAB 4: Brett Bloom

Sociolog André Amtoft i samtale med kunstner Brett Bloom via ZOOM fra Fort Wayne Indiana om deep listening og forsonende økologi: “What does it mean to practice post-fossil fuel subjectivity and culture?”

LAB 4: Rasmus Ejernæs

Via ZOOM: “om relationen mellem mennesker og biodiversitet baseret på min forskning, min tænkning og min spirituelle praksis” Efterfølgende spørgsmål og debat.

Kastanjeforsamlingen

Optagelse & klip Perle Møhl

OKTOBER/ Cecilie Rubow (lektor i antropologi), Perle Møhl (visuel antropolog) og Ida Langdorf (sociolog) havde kaldt til samling under kastanjetræerne i Liselund Slotspark 4. oktober 2020 .
Mødet var en undersøgelse af fire kastanjer der har vokset sig til en majestætisk størrelse. Da kastanjerne var ved at modne og året fuldbragt, gav træerne ly for en samtale på træ’sk manér. Eftersom ingen vidste, hvordan netop træske samtaler føres, og helt særlig kastanjetræsk, måtte deltagerne eftertænksomt improviserer.

Geologen Hintze om stenfiskning ved Møns Klint i 1904

V. HINTZE: ,Trues Møens Klint med Ødelæggelse?, 1904 Se side 65

“Vi, komme nu til Spørgsmaalet: hvad er da Aarsagen til den saa øjensynllige Aftagen af Sten mængden langs høje Møens Kyst og den Haand i Haand dermed gaaende Afsmalning af Kysten med Nedbrydning af Klinten. Besvarelsen af dette Spørgsmaal ligger desværre lige for: ene, og alene Mennesket er Skyld deri” (1904:65)

Bioetiker Mickey Gjerris

i samtale med Alberte Clement Meldal på P1 “I skal finde nogle kunstnere der har en vision for fremtiden…” En serie om menneskets forhold til naturen.

LINK